MOR / FAR / BARN: Dette er en time for de allermindste, hvor vi udvikler deres naturlige danseglæde og motorik. Vi danser sammen med mor/far (eller en anden voksen) til nogle af de traditionelle børnedanse og bruger musik, som de helt sikkert kan synge med på.
En sjov og indholdsrig time, der giver barnet god holdning og lærer dem at optræde sammen med andre børn.
"MGP/Ramasjang m. mor/far" - er hold hvor en voksen (det kan også være bedstemor/-far eller moster - det behøver ikke hver gang være den voksne der er tilmeldt) deltager/danser aktivt sammen med barnet. Prisen dækker både det tilmeldte barn og en voksen.
Bemærk at prisen dækker både det tilmeldte barn og en voksen og antal pladser derfor er begrænset.
Tilmelding/betaling er bindende for sæsonen i hht. betingelserne. Indbetalt kontingent refunderes ikke.
Klara er 23 år og startede sin dansekarriere (hos Alletiders Dans) da hun var blot 6 år gammel. Klara har lige afsluttet sin uddannelse i moderne, jazz og ballet, men underviser også i disco, hip hop m.m.