SHOWPERFORMANCE er for dig der gerne vil optræde. Du lærer trin og koreografier i Hip Hop/Dancehall/Show style, som vi bruger når/hvis vi skal ud "i byen" og optræde. Det er også god træning mens vi venter på eventuelt at optræde. Du skal være øvet danser for at tilmelde dig holdet.
Tilmelding/betaling er bindende for sæsonen i hht. betingelserne. Indbetalt kontingent refunderes ikke.
Michelle er 23 år og har danset mange forskellige stilarter, bl.a. Hip Hop, Disco, Jitterbug, Rock n' Roll, Capoeira, Girly, Dancehall og Jazzballet, siden hun var 5 år.
Hun har deltaget i uendeligt mange turneringer, både nationalt og internationalt, og har bl.a. været nr. 2 til VM i Jitterbug og Rock n' Roll. Udover undervisning i dans, har Michelle også optrådt med forskellige kunstnere og danset ved forskellige arrangementer, bl. a. til Club Awards 2019.
Michelle har netop afsluttet en uddannelse i medieproduktion og ledelse på Medie- og Journalisthøjskolen i København.
Michelle underviser i denne sæson i Dancehall, Disco, og Turnerings Hip Hop.