Vi nærmer os tidspunktet for det traditionsrige AFDANSNINGSBAL 2024. Et brag af en fest med masser af dans, musik, lys og glæde. Vi glæder os til at byde elever, forældre, pårørende og venner velkomne i KULTURHUSET VIFTEN, Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre:

SØNDAG DEN 28. APRIL 2024.

Det bliver anderledes spændende i år, for vi skal prøve noget nyt! Vi deler afdansningsballet i 2 shows, henholdsvis kl. 15.30 oh 18.30.

I Show nr. 1 kl. 15.30 danser holdene: 17, 22, 23, 26, 31, 32, 33, 35, 36, 42, 43, 61, 62, 63 og 66.

I Show nr. 2 kl. 18.30 danser holdene: 12, 14, 15, 16, 17, 26, 44 og 46.

Det vil sige, at udvalgte hold danser i BEGGE shows!

Billetter:

Alle skal have en billet for at deltage i afdansningsballet, og du må tage alle dem med du har lyst til, både mor, far, bedsteforældre og dine venner/veninder, bare de har købt en billet.. For at det hele kan løbe rundt, skal ALLE have en adgangsbillet. Elever køber en elevbillet, og tilskuere køber en siddeplads på tribunen. Elevbillet gieer adgang til afdansningsballet, men IKKE en siddeplads. Hvis du ønsker en fast tribuneplads til eleven, kan elevbilletten byttes med en tribunebillet, og differencen betales.

Salg af billetter starter søndag den 17. marts 2024 kl. 10.00 på danseskolen, Kastanje Allé 4. Efter den 17. marts sælges der billetter i forbindelse med den daglige undervisning. Der er INGEN mængdebegrænsning, du må købe alle de billetter du vil.

Priser:

Elever - ADGANGSBILLET Kr. 100,-

Tilsskuere - TRIBUNEPLADS - Nummererede: Kr. 150,-

Købte billetter tages IKKE retur!